D-Launch
| Nedlagt raketbatteri med 3 siloer. Det vakte stor presseopsigt i midten af halvfemserne, at der havde været atomvåben på Thule Air Base. Omvendt var det almindeligt kendt i brede kredse i såvel Grønland som Danmark, at sådan forholdt det sig. Her ligger et af de fire nedlagte raketbatterier indkapslet i et bjerg af grus og sten. |
|
| Udsigt fra nedlagt raketbatteri. Fra dette nedlagte raketbatteri er der udsigt over Uummannaq-fjeldet, landtangen med den nedlagte Uummannaq / Dundas beboelse, og - længere til højre - hele det amerikanske militæranlæg: Thule Air Base. Omkring basen lå der 4 raketbatterier med Nike raketter, udstyret med atomare sprænghoveder. |
|
| Udsigtstårn og nedgang til raketanlægget. Under dette vagttårn er der nedgang til en enkelt raketsilo. I dette anlæg er der tre siloer. Området er afspærret med rusten pigtråd og har i sin tid været bevogtet som et gammeldags fængsel med bevæbnede vagter på udkig. |
|
| Klar til affyring. Her lå den så - den første af flere raketter - klar til affyring i tilfælde af et angreb. Først da muren faldt og Sovjetunionen kollapsede, gik det op for andre end militæret og de vestlige efterretningstjenester, hvor tæt vi op gennem den kolde krig har levet på kanten af total udslettelse. Nu hvor vi i højere grad end nogensinde før har brug for at være forkloge - er det let at være bagklog.
|
|