| Thulebasen: Atombombe under Thule. (kilde: ukendt)
Den 21. januar 1968 udbrød der brand ombord på et amerikansk B-52 fly der var på
"Thule Monitor Mission" over Baffin Bugten. Flyet satte kurs imod Thule Air
Base, der var det nærmeste område med mennesker. På den måde havde besætningen
størst mulighed for at overleve hvis de sprang ud i faldskærm. Men flyet
styrtede ned på hav isen, ca. 14 km syd vest for basen. |
|
| Et besætningsmedlem blev dræbt mens de øvrige 6 overlevede ved at springe ud i
faldskærm. I 2 måneder arbejdede DAC's personale med at fjerne sne og is der var blevet kontamineret. Alt det fjernede materiale blev opbevaret i 90 stk. ståltanke på 100 kubikmeter Nye fund i amerikanske arkiver bekræfter, at der ikke blev ryddet helt op efter flystyrtet i 1968. Der ligger formentlig en ueksploderet atombombe på havbunden ved Thulebasen i Nordvestgrønland. Bomben var ombord på det B-52 fly, som styrtede ned tæt ved basen den 21. januar 1968. Flyet var lastet med fire atombomber, og nederst til venstre i flyets bomberum lå serienummer 78252. De opsigtsvækkende oplysninger er gravet frem af en gruppe tidligere Thule-arbejdere. De har aldrig troet på de amerikanske forsvarsmyndigheders forsikring om, at alt blev ryddet op efter styrtet. Og 32 år efter ulykken, har gruppen omsider identificeret den manglende atombombe på havbunden. Oplysningerne kommer samtidig med, at debatten om en udbygning af Thulebasens radarsystem raser. Amerikanerne vil gerne bruge Thule-basen i opbygningen af et nyt missilforsvarssystem. Lige siden flystyrtet i 1968 har det svirret med rygter om, at amerikanerne ledte efter noget mere. Ingen kunne få at vide, hvad det var, men papirer i arkiverne i den amerikanske atomenergikommission afslører, at atombomben med serienummeret 78252 aldrig blev lokaliseret. Thulearbejderne har hyret en amerikansk advokat, og gruppen har gennemgået tusinder af papirer med rapporter og mødereferater, der af amerikanske myndigheder var klassificeret tophemmelige. Det fremgår af oplysningerne i de amerikanske arkiver, at de danske myndigheder ikke fik den hele og fulde sandhed om konsekvenserne af ulykken på Thulebasen. Og at amerikanerne ikke fandt, hvad de søgte. Det fremgår blandt andet af en indberetning til den amerikanske atomenergikommission dateret 19. marts 1968. Heri skriver general Edward B. Giller, at alt, hvad man har fundet af rester af den fjerde atombombe med serienummeret 78252, er den faldskærm, der skulle have været anvendt ved brug af bomben. "Amerikanerne har målrettet ledt efter en bestemt bombe med serienummer 78252. Men bomben er aldrig blevet fundet. Og det er blevet holdt hemmeligt for de danske myndigheder," siger Thule-gruppens organisatoriske sekretær, Mogens Boesen, der især har stået for gravearbejdet. |
 |
|
Bombe kan stadig sprænge.. Hvis den manglende brintbombe fra det B 52 bombefly, der styrtede ned ved Thule-basen i januar 1968, ligger på havbunden og her bliver udsat for ydre påvirkning, kan den stadig forårsage en atomeksplosion. Reaktionen går i gang, hvis de to såkaldt underkritiske klumper af plutonium i bomben bliver ført sammen, så mængden af plutonium overstiger det kritiske punkt, forklarer reaktorfysiker på Forskningscenter Risø Kirsten Nielsen. |
|
|
To bomber i en Der var fire brintbomber ombord på B 52 flyet. Mens de tre bomber blev knust på isen i forbindelse med nedstyrtningen, blev bomben med serienummer SN 78252 aldrig lokaliseret eller identificeret. Det fremgår af dokumenter, som fem tidligere Thulearbejdere som omtalt i Jyllands-Posten søndag har været i stand til at grave frem af arkiverne i US Atomic Energy Commission. "En brintbombe er i realiteten to bomber inden i hinanden. For at bringe brintbomben til eksplosion skal der først ske en atomeksplosion inde i brintbomben. Den eksplosion udløser de høje varmegrader, der skal til for, at brintbomben bliver aktiveret," forklarer reaktorfysiker Kirsten Nielsen. Ifølge Risø's sagkyndige er der inde i brintbomben anbragt en atombombe med to klumper plutonium adskilt fra hinanden. Hver for sig er de to klumper ukritiske og uskadelige. Men hvis de bringes sammen, bliver plutoniumklumpen pludselig kritisk, og så går atomreaktionen i gang. Det vil ifølge Kirsten Nielsen udløse den nødvendige varme, der sætter gang i reaktionen i brintbomben. "Det hele kommer an på geometrien og på, om der er vand involveret. Vand fremmer processen," siger hun. Ingen strålingsfare Kirsten Nielsen understreger imidlertid, at hvis bomben ligger uskadt på havbunden, og der ikke er risiko for en ydre påvirkning, så er der ingen risiko. Der er heller ingen strålingsfare, idet vandet bremser strålingen, og på fire meter vand vil strålefaren være minimal. Derimod vil hun ikke udelukke, at der kan ske en ydre påvirkning f. eks. ved gletscher-pres, som maser de to underkritiske klumper plutonium så tæt på hinanden, at klumpen bliver kritisk, så det udløser en reaktion. Specielt skal klumperne ikke så tæt på hinanden, hvis de ligger i vand, som det ellers ville være tilfældet for at udløse eksplosionen, idet vandet fremmer processen.
|